Sådan sparer du på vandet

Det kan godt betale sig at holde øje vandforbruget regelmæssigt ved at aflæse vandmåleren. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser.

I gennemsnit bruger vi danskere omkring 40 m³ vand om året, hvoraf over halvdelen går til bad og toiletbesøg. Uanset om du bruger mere eller mindre, vil du næsten altid kunne spare på vandet. Og når du gør dét, så gør du noget godt for både miljøet og din økonomi. Derfor har vi samlet nogle gode råd, du kan følge for at mindske dit vandforbrug.


Gode spareråd:

  • Aflæs din vandmåler hver måned. Så opdager du nemlig hurtigt, hvis dit vandforbrug pludselig stiger, for eksempel i forbindelse med et skjult brud

  •  Husk, at lukke for vandtilførslen til udendørs vandhaner om vinteren. Så undgår du frostsprængninger og vandspild

  • Husk at lukke vandet på hovedhanen når du forlader dit sommerhus for vinteren. Så undgår du vandspild ved en eventuel frostsprængning

  • Montér gerne en perlator på vandhanerne for at begrænse vanforbruget. Vandmængden begrænses ved, at der blandes luft i vandet. Det føles derfor som om, der kommer mere ud af hanen, end det er tilfældet

  • Udskift de gamle toiletter med nye vandbesparende. Ved en familie på 3 personer er besparelsen ikke uvæsentlig

  • En A-mærket opvaskemaskine bruger samme mængde vand pr. vask, som man bruger på ét minut, hvis man vasker op under rindende vand

  • Vasker du op i hånden, så brug en balje. Du bør aldrig vaske op under en rindende vandhane

  • Du behøver ikke skylle af, inden servicet kommer i opvaskemaskinen. Du kan nøjes med at skrabe resterne af

  • Fyld opvaskemaskine og vaskemaskine helt op og brug evt. spareprogrammet

  • Spring forvasken over ved tøjvask – den er kun nødvendig ved meget beskidt tøj

  • Kog altid grøntsager, kartofler osv. i en gryde med låg. Så bruger du nemlig mindre vand

  • Brug spand og svamp i stedet for vandslangen når du vasker bil


På badeværelset:

  • Når du bader, er det en god ide at slukke for vandet, mens du sæber dig ind. Begræns badetiden til det nødvendige

  • Luk for vandet, når du børster tænder

  • Skyl kun toilettet, når det er nødvendigt og ikke kun efter et stykke ”pudse næse papir”

  • Brug sparebruser. En sparebruser bruger 6-9 l/min mindre vand

  • Monter perlator på vandhanerne. Vandmængden begrænses ved, at der blandes luft i vandet. Det føles derfor som om, der kommer mere ud af hanen

  • Udskift de gamle toiletter med nye vandbesparende. Ved en familie på 3 personer er besparelsen ikke uvæsentlig


Køkken og tøjvask:

  • Hvis du altid har en kande vand stående i køleskabet, slipper du for at lade vandet løbe, indtil det er koldt

  • Fyld en balje med vand, når du skræller kartofler. Det er en dårlig vane at lade vandet løbe, mens du skræller kartofler

  • Kog altid grøntsager, kartofler osv. i en gryde med låg. Så bruger du nemlig mindre vand

  • Brug en balje, når du vasker op/skyller af. Har du opvaskemaskine, bør den fyldes helt op, før du starter den

  • En A-mærket opvaskemaskine bruger samme mængde vand pr. vask, som man bruger på ét minut, hvis man vasker op under rindende vand

  • Vasker du op i hånden, så brug en balje. Du bør aldrig vaske op under en rindende vandhane

  • Du behøver ikke skylle af, inden servicet kommer i opvaskemaskinen. Du kan nøjes med at skrabe resterne af

  • Fyld opvaskemaskine og vaskemaskine helt op og brug evt. spareprogrammet

  • Spring forvasken over ved tøjvask – den er kun nødvendig ved meget beskidt tøj


Haven:

  • Opsaml regnvand i en regnvandstønde. Så kan du vande haven med god samvittighed – og husk, at regnvandet er helt gratis

  • Undlad at vande græsplanen, den kan godt tåle tørke, og den kommer sig hurtigt over en periode, hvor det er meget tørt

  • Undlad at bruge sprøjtemidler. Sprøjtemidler, der kun skulle tage livet af ukrudt, kan skylles ned gennem jorden, og med tiden risikerer de at ende i grundvandet – altså i vores drikkevand

  • Brug spand og svamp i stedet for vandslangen, når du vasker bil


Hvad koster en utæthed?

En utæthed kan give en ubehagelig efterregning.  Selv en næsten lille utæthed kan koste rigtig mange penge, hvis det ikke opdages. Nedenfor kan du se hvad forskellige typer utætheder kan koste dig.

 

Et utæt toilet koster årligt :

Utæthed knap synlig:
Spild: ca. 100 m3/år

Dette koster ca. 5.300 kr./år

Utæthed kan ses:
Spild: ca. 200 m3/år.

Dette koster ca. 10.550 kr./år

Overfladen i uro:
Spild: ca. 400 m3/år

Dette koster ca. 21.100 kr./år

 

En utæt vandhane koster årligt: 

Langsomme dryp, 1 dråbe i sekundet.
Spild: ca. 7 m3/år.

Dette koster ca. 370 kr./år

Hurtige dryp:
Spild: ca. 30 m3/år

Dette koster ca. 1.600 kr./år

Løber for oven, drypper for neden:
Spild: ca. 100 m3/år

Dette koster ca. 5.300 kr./år

 

Du kan undgå en ubehagelig efterregning ved løbende at kontrollere dit forbrug, dvs. minimum en gang om måneden.